For hårdt...

Weekenden startede ellers lige rigtig dejligt. Manden og jeg fik afleveret Mathias og tog ud og spiste dejlig mad. Biografbilletterne var bestilt og efter maden var det bare at finde sine pladser i biografen. En skøn film - kan varmt anbefales - trist, sjov og lidt psykisk "scary" på én gang. Tag ind og se "Kærlighedens slør", hvis man godt kan li' at se en god kærlighedshistorie. Efter filmen ringer vi lige hjem for at høre om Martin har luftet vores hund. Jo, det har han og kattene ville begge 2 ud da han gik afsted med hunden. Det er ganske normalt - ikke noget underligt der. Men da han kom hjem igen lå ham her på fortovet:
Kørt ned. Død. Man tror det ikke - kan ikke rigtig forstå det. Der er 16 km hjem fra Kolding, men turen føltes som en evighed. Det er den 2. hankat vi har, som bliver kørt ned + Frede som forsvandt sidste år og vi aldrig har fundet ud af, hvad der skete med.... Vi bor ellers på en stille sidevej, så hvad er det lige der sker? Vi har jo også Luna, men Ludwig var simpelthen den mest sociale kat man kan tænke sig. Ludwig opførte sig næsten som om han var en hund. Det sidste lange stykke tid - efter at Steen er begyndt at være hjemme stort set hver dag - har yndlingsstedet været sammen med Steen i sofaen om aftenen, når Steen endelig satte sig. Så sent som igår hoppede han op til mig, da jeg sad og hæklede i stolen. Steen havde ellers sat sig i sofaen. Jeg kiggede på Ludwig og spurgte om han da egentlig ikke var gået forkert, for han plejede da at ligge hos sin far om aftenen.... (Ved godt at det for mange vil lyde ret skørt, at jeg sådan taler til min kat, men dyreejere ER skøre - bær over!) Ludwig kiggede lidt forvirret fra mig til Steen og omvendt og ...... hoppede over i sofaen til gemalen. Kan slet ikke forstå at vi lige har begravet ham ude i haven (med forlængerledning og en gammel lampe blev der lavet lys)under vores træer. Er så ked af at Martin skulle komme hjem og finde ham sådan, men samtidig ret taknemlig for at han ikke så det ske!

Nu synes jeg bare, at jeg er træt - helt ind i sjælen. Nu VIL jeg ikke ha' flere katte - ved godt at vi stadig har Luna, men hun må blive den sidste. Ludwig blev kun lige knap 10 mdr. - det er alt for hårdt, at man lige når at blive glad for sin kat og så er den her ikke mere. Den ældste kat vi har haft blev 6 år - og det var jo også alt for lidt.